Når det kommer til det mest progressive land i Europa inden for opførelse af ladestandere, rangerer Holland ifølge statistikker fra 2022 som den første blandt europæiske lande med i alt 111.821 offentlige ladestandere på landsplan, hvilket i gennemsnit er 6.353 offentlige ladestandere pr. million indbyggere. I vores nylige markedsundersøgelse i Europa er det dog netop i dette tilsyneladende veletablerede land, at vi har hørt forbrugernes utilfredshed med ladeinfrastrukturen. De primære klager fokuserer på lange ladetider og vanskeligheder med at få godkendelser til private ladestandere, hvilket gør dem mindre bekvemme at bruge.
Hvorfor er der stadig folk, der udtrykker utilfredshed med rettidigheden og bekvemmeligheden ved brug af infrastrukturen i et land med så højt samlet antal og antal offentlige ladestandere pr. indbygger? Dette involverer både spørgsmålet om urimelig allokering af ressourcer til offentlig ladeinfrastruktur og spørgsmålet om besværlige godkendelsesprocedurer for installation af privat ladeudstyr.
Fra et makroperspektiv er der i øjeblikket to mainstream-modeller for opbygning af ladeinfrastrukturnetværk i europæiske lande: den ene er efterspørgselsorienteret, og den anden er udnyttelsesorienteret. Forskellen mellem de to ligger i andelen af hurtig og langsom opladning samt den samlede udnyttelsesgrad for ladefaciliteter.
Specifikt sigter den efterspørgselsorienterede byggetilgang mod at imødekomme efterspørgslen efter grundlæggende ladeinfrastruktur under markedets overgang til nye energikilder. Hovedforanstaltningen er at bygge et stort antal AC-ladestationer med langsom opladning, men kravet til den samlede udnyttelsesgrad for ladepunkter er ikke højt. Det er udelukkende for at imødekomme forbrugernes behov for "tilgængelige ladestationer", hvilket er økonomisk udfordrende for de enheder, der er ansvarlige for at bygge ladestationer. På den anden side lægger udnyttelsesorienteret byggeri af ladestationer vægt på ladehastigheden for stationerne, for eksempel ved at øge andelen af DC-ladestationer. Det lægger også vægt på at forbedre den samlede udnyttelsesgrad for ladefaciliteter, hvilket refererer til den procentdel af elektricitet, der leveres inden for en bestemt periode, sammenlignet med den samlede ladekapacitet. Dette involverer variabler som faktisk ladetid, samlet opladningsmængde og ladestationernes nominelle effekt, så der kræves mere deltagelse og koordinering fra forskellige sociale enheder i planlægnings- og byggeprocessen.
I øjeblikket har forskellige europæiske lande valgt forskellige veje til opbygning af ladenetværk, og Holland er netop et typisk land, der bygger ladenetværk baseret på efterspørgsel. Ifølge data er den gennemsnitlige ladehastighed for ladestandere i Holland meget langsommere sammenlignet med Tyskland og endda langsommere end i sydeuropæiske lande med lavere penetrationshastigheder for ny energi. Derudover er godkendelsesprocessen for private ladestandere langvarig. Dette forklarer den utilfredshed fra hollandske forbrugere med hensyn til ladehastighed og bekvemmeligheden ved private ladestandere, som er nævnt i begyndelsen af denne artikel.
For at nå Europas dekarboniseringsmål vil hele det europæiske marked fortsat være en vækstperiode for nye energiprodukter i de kommende år, både på udbuds- og efterspørgselssiden. Med stigningen i penetrationsrater for nye energikilder skal udformningen af ny energiinfrastruktur være mere fornuftig og videnskabelig. Den bør ikke længere optage allerede smalle offentlige transportveje i centrale byområder, men øge andelen af ladestandere på steder som offentlige parkeringspladser, garager og i nærheden af virksomhedsbygninger baseret på de faktiske ladebehov for at forbedre udnyttelsesgraden af ladefaciliteter. Derudover bør byplanlægning finde en balance mellem layout af private og offentlige ladestandere. Især med hensyn til godkendelsesprocessen for private ladestandere bør det være mere effektivt og bekvemt at imødekomme den stigende efterspørgsel efter hjemmeopladning fra forbrugerne.
Opslagstidspunkt: 1. december 2023
